Jeg har trænet ca. 4 timer pr. dag de sidste 5 uger op til turneringsstart. Når der skal køres over 300 km. for at spille et parti skak er ordet remis ikke med i mit ordforråd, jeg ville spille alle partier helt ud til sidste brik, jeg ville mærke hvad de bedste juniorer i Danmark kunne og jeg glædede mig vildt til bare at spille kampskak mod de gode!
Ifølge Mads Boe var det en af de stærkere kandidatturneringer og jeg mødte i første runde den senere vinder med sort og kom til at spille en uforberedt opstilling. Øv!
Anden runde også sort denne runde mod Mogens Thuesen, der har været meget tæt på billetten til landholdsklassen flere gange, blandt andet efter omkamp med Sune Berg. Hård nød! Det blev et utroligt spændende parti hvor jeg havde klar fordel gennem næsten hele partiet. Det endte efter hårrejsende forviklinger med en evig skak. Jeg følte mig skuffet, men godt spillende!
3. runde hvid mod højest ratede Riis med 2300 i rating. Jeg havde sms med Søren Brautz aftenen inden og min melding var klar: ”Jeg smadrer ham, for det her kender han overhovedet ikke!” Efter 7 træk havde han brugt 40 min. Og efter 8 træk var han færdig! Computeren viser 99.3% nøjagtighed. 1 ½ af 3 mod 3 af favoritterne var en fin start!
4. runde blev et forrygende opgør, min modstander var godt forberedt fra mit parti i anden runde, og trækkende kom i hurtigt tempo. Jeg fik kongen op på e2 foran løberen på F1, men alt var forberedt. Jeg havde 2 muligheder for at vinde en officer uden at se det, men gik i stedet hårdt efter hans konge og endte med at tabe. Men sikke et slagsmål, det var vildt spændende og jeg var i godt humør på vejen hjem!
5. runde:
Mit dårligste parti. En velforberedt superskarp variant blev kludret væk på værste måde med officer mere! øv øv øv.
Det var skidt og gav mig anledning til at fortælle konen at jeg satsede benhårdt på at vinde de 2 sidste!
6. runde: igen hvid mod en velforberedt modstander, trækkene kom lynhurtigt efter hinanden.
I træk 9 afveg jeg fra 4. runde efter en tænkepause, og sammen med Hye har jeg set på det der kom. Modstanderen regnede forkert og et banalt springeroffer sendte ham ud over skrænten og springeroffer nr. 2 afgjorde sagen!
7. runde:
Atter en velforberedt ung modstander der spillede som computeren anbefaler og i træk 7 kom så Ld2 som man ikke bare lige finder ved brættet og slet ikke efter 5 sekunders betænkningstid. Jeg kendte udmærket varianten efter timers forberedelse, men havde ikke lyst til at blive overrasket over en hjemmeforberedelse. Jeg byttede derfor tidligt dronninger og stod minimalt dårligere, men et par unøjagtige træk fra modstanderen gav mig pludselig en klar gevinststilling. Desværre kludrede jeg atter og endte i et totalt uforudsigeligt springerslutspil, der dog var i balance trods minus bonde. Jeg var ude af stand til at bedømme stillingen, men kendte selvfølgelig den taktiske vending der afgjorde partiet. Jeg havde lagt op til den gennem flere timer! Men jeg kunne ikke få trækkene til at passe.
Endelig stod brikkerne rigtigt og da min modstander opdagede planen var det for sent. Med tårer i øjenkrogene kunne han se en dronning indtage brættet. Skak er et brutalt spil og dette parti var som flere andre partier skæmmet af grove fejl fra begge sider. I mine 7 partier fremkom der ikke et eneste remistilbud, vi ville alle kæmpe til sidste brik og mine beslutninger gennem hele turneringen bar præg af at jeg ved hver korsvej valgte den skarpe vej, det giver de sjoveste partier, men bidrager naturligvis også til flere fejl.
50% i det selskab er vel udmærket, men der var stillinger til mere. Min store svaghed bestod i at jeg var elendig til at afgøre partierne når jeg var i fordel. Mine åbninger holdt til gengæld vand trods modstandernes forberedelser.
Alle partierne er offentliggjort under fanen: DSU.SKAK D.M. kandidatklassen.
Per Hansen