Haderslev – Tønder 3½-2½
1 John Sørensen – Hans Valdemar Hansen 0-1
2 Christian Nors A -Simon Fly-Petersen ½-½
3 Gert Jöhnk – Dieter Krüger ½-½
4 Nicholas L. Olesen – Claus Egelund 1-0
5 Poul Wyff – Carsten Hagel Jensen ½-½
6 Nis Friis Boldt – Helge Sørensen 1-0
Vort andethold vandt uden besvær over Tønder 1 og kunne med lidt medgang godt have fået ½-1 points mere.
Ved bræt 1 demonstrerede John på sørgeligste vis problemerne ved den dårlige løber på c8. Det lykkedes ham at få den anbragt på c8, hvor den bare passede på en svag bonde på c6. Da han i realiteten spillede med en officer mindre, var det ikke så sært, at han kæmpede en håbløs kamp. Alligevel lykkedes det ham at nå ind i et slutspil med blot en bonde mindre, men da hvids majoritet lå i 2 bønder på dronningefløjen, var det naturligvis håbløst.
Også Christian var i vanskeligheder, men aldrig i tabsfare. Et tårnslutspil var og blev remis ved Christians omhyggelige spil.
Ved bræt 3 fik Gert godt spil i hollandsk, og vi troede længe, at stillingen med 2 løbere mod løber og springer kunne vindes, men har var det Dieter Krüger, som holdt sammen på en svær stilling.
Ved bræt 4 fik Nicholas en god bonde efter en sort åbningsfejl, og derefter var det spil til ét mål – en professionel indsats af et af vore unge håb.
Poul havde klar gevinststilling ved bræt 5, men savnede vinderinstinktet og arbejdede sig i så stærk tidnød, at vi var lettede, da han klarede tidskontrollen, skønt fordelen forsvandt.
Endelig vandt Nis ved bræt 6 et smukt angrebsparti, hvor han udnyttede først stillingen, der indbød til angreb på kongefløjen og sluttede satte et dødeligt angreb ind på diagonalen a1- h8.