1 Jan Garbrecht – Zjad Campara 1
2 Carsten Hansen – Jørn Sørensen 1
3 Mikkel Stephensen – Xavi Topp 1
4 Kai Bjørnskov – Noah Kirkegaard 1
5 Ole Trøst – Helge Poulsen ½
6 Willas Jørgensen – E. Mahmutovic 1
7 Nicholas Olesen – Ib Mau ½
8 Marcus Olesen – Erik Aaskov 1
En fortræffelig indsats, hvor selv de to remispartier var i overkanten!
Ved bræt 1 så vi rundens længste parti, hvor Jan i en bedre, men tung stilling ofrede 2 lette for tårn og 3 bønder til klar gevinst.
Ved bræt 2 så vi Carsten i sin yndlingsåbning få lille fordel og dernæst udbygge den til bondegevinst og sikkert vinde et tårnslutspil. En arbejdssejr.
Ved bræt 3 fik Mikkel rodet brikkerne godt sammen, ofrede – eller hvad det nu var – en officer for angreb, som Xavi slet ikke fandt noget effektivt imod.
Ved bræt 4 stolede Kai for meget på teoriens udsagn på, at tjekkisk benoni altid er fordelagtigt for hvid. Efter hans uforsigtige lange rokade kom Noah i klar fordel, og Kai måtte opbyde alle sine forsvarsmuligheder for ikke at blive helt mast. Et bondeoffer gav tid til modangreb, som hurtigt voksede. Det gjorde Noahs også, men efter sindsoprivende mange skakker og mattrusler slap Noahs skakker endelig op – og han var mat!
Ved bræt 5 så Ole ud til at være i fordel, men Helge passede på som en smed og gav ingen chancer – et rigtigt remisparti.
Ved bræt 6 sad Willas og nedspillede langsomt, men sikkert Eldis i en svær positionel kamp, som pludselig var forbi, da Eldis gik forkert i en svær stilling.
Ved bræt 7 brugte Nicholas sin viden om svage bønder til at give Ib en isoleret d-bonde, som lige efter bogen blev fastlagt, truet og erobret. Et tårn slutspil, med bonde mere var sikkert vundet, men her gik vor helt forkert og måtte nøjes med remis.
Ved bræt 8 leverede Marcus en flot indsats, hvor han udnyttede diagonalen a1-h8 på smukkeste vis og sikkert fandt afgørende varianter.