Anden runde i mesterrækken.

Horsens – Haderslev :  4-4

1. Morten Jensby – Allan Hye :  0-1
2. Søren M. Andersen – Jan Garbrecht  : 0-1
3. Henrik Svane -Carsten Hansen : ½-½
4. Lars G. Rasmussen – Kai Bjørnskov : 1-0
5. Peter Riis – Ole Trøst Poulsen : ½-½
6. Anders Munch – John Sørensen : 1-0
7. Kurt S. Hansen – Willads Jørgensen : 0-1
8. Jesper Lundager – Nicholas L. Olesen : 1-0

Allan kom ikke godt fra åbningen, da en binding af Sc3 medførte en dobbeltbonde på c3. Vi frygtede et positionsmord, men sort fandt ikke nogen sikker vej, og langsom kom Allan ind i partiet og havde endda ved tidskontrollen erobret en god bonde i et dobbelt tårnslutspil. Det blev ubønhørlig og sikkert ført til den ønskede afslutning.

Også hos Jan var c-bondens dublering temaet, men her var det for at genere hvids spil, mens Jan byggede et angreb op, som til sidst voksede Søren over hovedet, så han mistede en officer.

Carsten og Henrik spillede bare en hurtig remis, da ” Henrik er så glad for remis”.

Kai spillede opfindsomt i siciliansk og havde efter 19 træk en god merbonde, da hans telefon pludselig begyndte at vibrere. Surt, når man tror, den er sat fra!
Holdkammeraterne tog det fint – vist finere end Kai selv!

Ole begik en lille unøjagtighed i Grünfeld og fik ikke den åbningsfejl, der var lagt op til. Stillingen var dog ikke kritisk, og Ole fik den lagt død – remis i 15 træk.

John spillede passivt og brugte f.eks. Lc8 til blot at dække c6.
Anders udbyggede terrænfordelen – især i centrum – og pludselig var der hul og partiet tabt.

Willas spillede mod kongeindisk med rokade til forskellig side.

Dagens synder var Nicholas, der efter et kompliceret åbningspil kom i stor fordel. Men partiet havde kostet tid og kræfter, og Nicholas fik byttet om på to træk og tabte en officer.

Øvrige resultater:
Springeren – Nr. Snede 7-1
Evans II – Gråsten       2½-5½
Kolding – Varde           3½-4½

Stillingen efter 2. runde
1. Horsens 1      10½ 3 MP
2. Springeren 1 10½ 2 MP
3. Varde 1           9½ 4 MP
4. Haderslev 1    8½ 3 MP
5. Kolding 1       8½ 2 MP
6. Gråsten 1       8½ 2 MP
7. Nr. Snede 1       4 0 MP
8. Evans 2            4 0 MP

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *