Holdkamp i mesterrækken.

Haderslev – Gråsten :  5½-2½

1. Jan Garbrecht – Guido Heinemann : 1-0
2. Carsten Hansen – Claus M. Nielsen : 1-0
3. M. Stephensen – Sebastian Gråbæk : 1-0
4. Kai Bjørnskov – Peter Otten : ½-½
5. Christian Nors – Hans J. Clausen : 1-0
6. Villas Jørgensen – Carsten Andersen : 1-0
7. Nicholas Olesen – Steen Jensen : ½-½
8. Johan Hansen – Steen Zanchetta : 0-1

En pæn sejr – bedre end ratingprofetien 4½-3½.

Ved bræt 1 spillede Jan sin specialvariant 1. d4, c6 og fik som sædvanlig aktivt spil, som han trods modstanderens fikse modspil fik byttet til centralfordel og bondegevinst – en sikker sejt.

Lig så sikker var Carsten ved bræt 2. Her var en svag dobbelt bonde årsag til modstanderens problemer. Efter lidt afbytninger gik bonde tabt, og et slutspil med ligefarvede løbere var håbløst.

Ved bræt 3 var Mikkel og Sebastian meget fredelig og tog remis efter bare 18 træk.

Ved bræt 4 fik Kai med positionelt spil fordel, men i det afgørende øjeblik svigtede koncentrationen, og han blev nødt til at afvikle til et remis slutspil.

Bræt 5 så en omhyggelig Christian mulighed for at erobre en bonde og gennemføre et tårnslutspil uden chance for modstanderen.

Også Villas ved bræt 6 spillede et fint parti. I Steinitzforsvaret i spansk fik han fordel mod den svage sorte dobbelt bonde og overspillede stille og roligt Carsten.

Ved bræt 7 fik Nicholas tilsyneladende godt spil i Nimzoindisk, men hvid forsvarede sig godt, og remisen var OK.

Johan ved bræt 8 gik angrebsivrig til værk i dronningebondespil med f3, g4 og h4. Desværre rokerede sort langt, og Johans opstilling mistede pusten. Derefter gik sort i aktion, så Johan måtte indkassere vort eneste nederlag.

De øvrige resultater og stillingen i gruppen kan ses Her. (ny side)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *