Skoleskak

Vi var 17 i alt. Aldersspredningen gik fra 6 år til 996 måneder. Anton på 7 viste sig for første gang og sammen med 6 årige David har de nu nogenlunde styr på mat med K. og tårn. På Jespers råd starter vi altid med de forskellige mat temaer. Det er jo det, skak handler om. Dertil er den start så konkret at alle fra begyndelsen af får selvtillid. Det giver tro på tingene når vi vandrer videre op ad bjerget. Det antal på 8 vi nu har med i klubturneringen skal som minimum bibeholdes på trods af den naturlige afgang der altid vil være.

Min drøm er at få 10 nye 6-9 årige ind på torsdagsholdet, så næste kuld er klar om 3-5 år i klubturneringen.   

Vi talte også om SGP hvor Haderslev skakklub nu virkelig skal have mange på banen, jeg annoncerer kraftigt!  

Ellers blev der spillet partier igennem fra klubturneringen i mandags og forberedt mod kommende modstandere.

En løssluppen lynturnering i højt humør og med fuld ytringsfrihed blev der som sædvanligt også plads til. Vi har den fordel at man kan gøre tingene på samme tid, fordi der er flere lokaler. Et par opgaver blev der også tid til, samt opfordring til at de træner med opgaver hjemme.  

Jeg vil gerne vise billeder i ny og næ på hjemmesiden og derfor indhentes der lige nu tilladelser fra samtlige forældre.

Jesper har ryddet kalenderen om torsdagen så vi fremover bliver mindst 2  over 80 kg.

Vi er nu der hvor jeg ikke bruger kræfter på annoncering for det går af sig selv. De taler sammen i skoletiden og dermed dukker der nye op af sig selv.

Det er en spændende tid Haderslev skakklub ser ind i.

Per   

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *